Nyheder

GASTEST

Fredag d. 12. februar 2016 kl. 14:25

Det er dit ansvar, at gasudstyret i din vogn er i orden!

Havde du været tysker, skulle du have foretaget en lovpligtig gastest hvert andet år. Sådan er det ikke i Danmark. Her er ingen lovkrav om hvor ofte du skal have foretaget gastest, men det er  dit ansvar at gasudstyret i din campingvogn/autocamper er i orden!

Sikkerhedsstyrelsen anbefaler at du får foretaget en gastest mindst hvert andet år.

En gastest er omfattende. Den omfatter blandt andet tætheds- og kuliltemåling af udstyret, en funktionskontrol samt et generelt vedligeholdelsestjek af gasudstyret. Installatøren skal udfylde en installations- og servicerapport under testen, og du har som ejer krav på at få en kopi af rapporten. Hermed har du overblik over, hvad der er blevet kontrolleret, og om der er behov for udbedringer. Du kan også bruge rapporten som dokumentation over for forsikringen, hvis der sker en ulykke, eller hvis vognen/camperen skal sælges.

Brug kun godkendte virksomheder

ECC er godkendt kompetent virksomhed inden for "F-Gas Camping", og vi foretager gastests på både autocampere og campingvogne på vores store moderne værksted.
En gastest foretaget på campingpladsen vil ofte være mangelfuld, da bla kulite måling og kontrol under vognen ikke vil være muligt.
Dette kan derfor ikke anbefales.
 

Gastest normalpris 849,-

Klubpris 699,-